SeniorForm er et nyt motions- og aktivitetsprogram til borgere på plejehjem. Programmet er udviklet i tæt samarbejde med fagpersonalet.
SeniorForm består af en række øvelser, som bliver præsenteret på video med specialkomponeret musikledsagelse, som er nøje tilpasset brugergruppen. Mellem de enkelte øvelser er der indlagt pauser, hvor fotos af velkendte lokationer kan danne ramme for social interaktion.
SeniorForm er et brugertilpasset plug & play redskab, som kan igangsættes af plejepersonale såvel som frivillige.
Det kan ikke være nemmere.
Seniorform er gratis at anvende - for såvel plejehjem som individuelle brugere.
Seniorform er helt fri for reklamer eller andet uvedkommende indhold.
Programmet er under udviklingen blevet løbende afprøvet og testet af en halv snes plejehjem fordelt landet over
På baggrund af brugernes tilbagemeldinger er programmet tilrettet og justeret udfra brugernes ønsker.
Som frivillig på plejehjem må vi konstatere, at personalet kun har begrænset tid til at iværksætte fælles motionsaktiviteter for beboerne.
I fremtiden vil dette kun blive værre, for i følge Dansk Erhverv vil andelen af ældre over firs år inden for de næste fem til seks år været øget med 80.000 personer.
En del af de disse borgere vil få brug for en plejehjemsplads. Plejepersonalet vil derfor blive yderligere udfordret på at igangsætte motionsaktiviteter for beboerne.
Der er således brug for velfærdsteknologiske løsninger, som personalet uden forberedelse kan iværksætte.
SeniorForm har modtaget udviklingsstøtte fra Den Jyske Kunstfond, Region Nordjyllands Sundhedspulje, Spar Nord Fonden, Østifterne samt Gudrun og Palle Mørchs Mindefond.
Seniorm.dk anvender kun cookies fra Google Analytics til at føre statistik. Vi indsamler ingen yderligere data overhovedet.